Ravnsgård-Lillenæs Ejerlav
Seneste nyt! (tast F5 for 'Opdater' på en PC) - se også Aktivitet Vejrudsigten for vores område
Vigtigt!
Generalforsamling tirsdag d. 28. januar 2025 kl. 19:00
Alle skulle d. 6/1-2025 have modtaget e-mail med indkaldelse og dagsorden til årets højdepunkt i Ejerlavet, den årlige generalforsamling! Denne gang mødes vi et nyt sted, nemlig på Hotel Medio, Kolding Landevej 6.
Bestyrelsen ser frem til et talrigt og oplagt fremmøde fra vores 114 private matrikler. Du vil kunne følge optakten til generalforsamlingen (kaldet GF2025) under menupunktet Generalforsamling ovenfor. Nu med regnskaber!
Samtidig kan vi gratulerer hinanden med, at Ejerlavet i år fylder 40 år.
Snerydning - hvad skal vi?
I Fredericia Kommune gælder et såkaldt "Vinter- og renholdelsesregulativ" (linket åbner PDF-fil i nyeste udgave (2018) direkte hos Fredericia Kommune). Regulativet omfatter også private fællesveje, som vores Ravnsgårdsvej og Lillenæs.
Heri står der (side 8):
”- at private fællesveje skal behandles som kommunens klasse 4-veje og private fællesstier skal behandles som kommunens klasse 4-stier (kan ses på hjemmesiden Fredericia.dk inde under ”Veje og trafik”). Dvs. at de ikke skal sneryddes eller glatførebekæmpes. Fortove og stier langs private fællesveje i byområder har tilstødende grundejere med vejret pligt til at rydde for sne og glatførebekæmpe. ”
Fortove langs Ravnsgårdsvej incl. vængerne og Lillenæs ud for LN30 skal derfor glatførebekæmpes af de tilstødende beboere. (Fortovet langs Lillenæs stamvejen er kommunens opgave, som nabogrundejer).
Ved større snemængder eller isslag i vores område kan Ejerlavets bestyrelsen beslutte at aktivere professionel assistance, som da betales af Ejerlavet. Dette gælder også, hvis renovationen beder om det. Glatførebekæmpelse på fx dele af vænger henstilles man til selv at klare, måske i samarbejde med naboer.
Det kan fx anbefales at have lidt grus på lager.
Revneforsegling af vejbane på Ravnsgårdsvej
Vejbanen i vænget RV81-111 får foretaget revneforsegling og enkelte reparationer. Forseglingen består i, at revner pustes fri for urenheder med trykluft, hvorefter varm bitumen hældes i og glattes under ekstra opvarmning. Bitumen størkner med en glat og slidstærk overflade. Hensigten er naturligvis at forlænge vejbanens levetid. Det er planen, at fortsætte med andre vænger næste år. Se foto1 og foto2
Vores store græsarealer er slået og høet samlet - og nu væk!
Hensigten er at nedbringe næringsindholdet i jordbunden, så vi kan få en mere varieret natur med bl.a. flere vilde blomster - ikke bare græs! Arealerne er gamle marker, som derfor tidligere har været gødet.
Se foto1 14/11
60 meter naturhegn langs Ravnsgårdsvej skal nedskæres
Fredericias Hegnssyn har efter besigtigelse udstedt en kendelse som betyder, at 60 meter naturhegn mellem Ravnsgårdsvej og Antonio Costas Vej 2 og 4 nu skal nedskæres til standardhøjde mellem matrikler i villakvarterer d.v.s. maksimalt 2 meter direkte i skel. Det omtalte naturhegn ligger på vores fællesareal.
Bagrunden for kendelsen er naboernes ønske om mere lys på deres matrikler. Ejerlavets bestyrelse havde ønsket at bevare naturhegnet med henvisning til bestemmelsen herom i lokalplan 42 og hegnets visuelle værdi, som del af 'den grønne væg' langs nedre del af Ravnsgårdsvej.
Nedskæring m.v. forventes udført i løbet af vinterhalvåret.
Du kan læse kendelsen her.
Festdage for villaejere?!
Nu falder løvet fra træer og buske - og vores rønnebærtræer kaster bærrene. Områdets bestand af rådyr og de mange fugle mæsker sig. Og vi villaejere kan hygge os med at holde fortove og rendestene fri, så regnvandet kan finde vej til ristene. God fornøjelse!
Badebroen kom på land 6. oktober
Vores tilladelse til badebro fra Kystdirektoratet er gældende i sommerhalvåret og udløber pr. 1. oktober. Fem raske brobisser, nye som gamle, tog tørnen med den årlige vandgang. Se fotos nr. 1, nr. 2 nr. 3 og nr. 4
Kun én time tog det disse hærdede brobisser at bringe alle fag m.v. på land. Tak til bisserne!
Planlagte aktiviteter over efterår og vinter
Til inspiration: Flot kantklip af rabat mod fortov - udført af grundejer på RV se foto
Vores gartnerfirma har netop (3/9) klippet græs og hegn langs vores stier..
Stierne med skærvebelægning vil blive behandlet med en 'høvl' og siden igen revet. Desværre kom man for sent i gang med den planlagte rivning, så stierne visse steder er delvis tilgroede. Bestyrelsesmedlem Kim Høy har allerede repareret regn-erosionen af stien op mod Lillenæs fra bålplads og badebro (Tak til Kim!)
Senere på efteråret klippes de store grønne arealer mod Lillebælt. Det afklippede græs m.v. opsamles og efterlades langs hegn til lokal formuldning.
Der er planlagt udtynding af hegn og buskrydning af kystskrænten flere steder i vinterhalvåret.
Der er bestilt revneforsegling af asfaltbelægningen i vænget RV 43-111 til udførelse i efteråret.
Slut med sprøjtning på vores stier og private arealer!
1. januar 2024 trådte nye regler vedtaget i Folketinget (klik linket) i kraft, som medfører, at der ikke længere må bruges pesticider baseret på bl.a. glyphosat (fx visse Roundup) på belægninger og grusarealer. Det betyder, at ukrudtet allerede i dette forår skal bekæmpes på anden måde - også i private indkørsler og grusarealer.
Bestyrelsen har i samråd med vores gartnerfirma Have og Skov besluttet, at grusstierne forsøgsvis dette år vil blive vedligeholdt ved rivning, altså fysisk stressning af ukrudtet.
9/8 blev stierne revet med motoriseret rivejern, da glyphosat-sprøjtning ikke længere er tilladt. Se foto
Fra 2025: NY grundsskat på fællesarealer!
Du er nu medejer af et fællesareal til en værdi af 9.658.000 kr.
Der indføres fra 2025 grundskat (grundskyld) på rekrative arealer fx grundejerforeningers fællesarealer dog minus arealer udlagt som veje. Du kan læse mere herom hos fx revisionsfirmaet BDO, åbn artikel.
Ravnsgård-Lillenæs Ejerlav har pr. 8. marts 2024 modtaget en revideret vurdering af vores fællesareal betegnet Lyngsvej 40 (det er matrikler vi har skøde på: 13a og 13dx - klik og se arealerne, kopi fra Fredericiakort.dk ).
Fællesarealerne har hidtil været værdisat til kr 0,- Der er nu udsigt til, at vi allerede fra næste år skal til at betale en ny grundskat for vores fællesarealer, en skat som dog først er fuldt indført om godt 20 år. Det formodes at blive et mindre beløb pr. matrikel/år til en start.
Bestyrelsen vender tilbage med yderligere oplysninger, når vi ved mere...
Seneste ordinære generalforsamling er afholdt. 19/2 Den nye bestyrelse har konstitueret sig, Klik her
Henvendelse til webmaster her